Stress

Det kan være, at du døjer med stress.

Oplever nervøsitet, træthed, søvnproblemer, distraktion eller besvær med hukommelsen, ondt i kroppen eller et svigtende immunforsvar.

Bare ikke lyst til at gå ud af døren om morgenen, eller ikke kan finde modet til det. Hjertet hamrer måske, og du sveder eller bliver helt sort i tanken på vej på arbejde.

Føler dig måske utilstrækkelig eller i tvivl, mistet overblikket og måske dig selv i et omfang, så du føler dig helt automatisk, som en anden computer. Gråden står klar lige midt i halsen, og dagen forekommer alt for lang og alt for trang.

Stress kan også vise sig i tiltagende irritation, vredesudbrud, vedvarende tristhed, eller en følelse af angst, frygt eller magtesløshed. Hverdagen fremstår uoverkommelig med baggrund i længere perioder med omstændigheder i dit arbejde eller personlige liv, der har forårsaget overbelastning.

Måske du har mistet din personlige grænse og fået sagt ja til en masse, hvor du egentlig mente nej, eller faktisk ikke havde flere kræfter eller tid til - det du så nu med stort ubehag alligevel må i gang med.

Stress mærkes ikke nødvendighvis ikke umiddelbart i forlængelse af overbelastning - men kan komme dukke op i hverdagen selv længe efter, at man selv synes, at man sidst har følt sig presset, hvis man på ny udsættes for selv et mindre ubehag.

Men det er klart, at stress også kan opstå midt i en meget presset periode fyldt at travlhed, eller hvad det kan være, der vedligeholder kroppens og psykens stressrespons.

Man tilsidesætter måske sit ubehag og de første symptomer, eller tilskriver dem andre årsager.

Det er ikke sikkert, at det er så nemt at opdage, at man ikke længere kan holde til mosten - hvor sur og giftig, den end måtte være.

Når arbejdsglæden, glæden ved det private liv eller trivslen i hverdagen, begynder at slå revner og bliver stadigt sværere at opretholde, og når nervøsitet og ubehag og en dårlig nattesøvn bliver vane i en hverdag med alt for meget at se til, så er der rette værkstvilkår for udvikling af stress.