Psykoterapeut Susan Beck, Vesterbrogade 62, 3. 1620 København V, tlf 22811425, terapeutklinik@gmail.com
Selvtillid og selvværd
Det kan være, at du føler, at din selvtillid ikke er helt på plads - føler dig usikker og tvivler på, om du kan have tillid til dig selv fra højt til lavt i livets mange udfordringer og muligheder.
Det kan være, at tilbageholdthed og opgivelse er blevet hverdag - og spontanitet og glæde mindre og mindre på kontoen for selvtillid.
Måske du helt er holdt op med at gå efter det, du gerne vil - eller lader dig nøje med alt for lidt.
Måske har du ikke tillid til, at du kan møde de udfordringer, der følger med forandringer eller nye vilkår, og holder dig tilbage fra at ændre på omstændigheder, der er for sure eller for belastende til at skabe grundlag for et liv, hvordu har trivsel og føler dig tilfreds.
Måske holder dig dig i mange sammehænge for dig selv og siger nej tak, fordi din selvtillid står i vejen for, at du føler dig tilpas i selskab med nye mennesker, hvor du giver dig selv det røde kort på blot et øjeblik.
Holder dig tilbage fra at indlede forhold eller bekendtskaber - eller holder dig tilbage fra at ophøre med et, som i lang tid har været langt fra godt.
Måske får du ikke sagt, hvad du har på hjerte, men siger noget helt andet, der falder i god jord hos den, du taler med - i frygt for sanktioner eller for at blive kasseret eller nedværdiget, hvis du er oprigtig.
Det findes der råd for, der er altid en grund til, at selvtilliden er blevet væk, og et sted at finde den igen - terapi er en mulighed.
Det kan også være, at du døjer med et nødlidende selvværd i fx mindreværdsfølelse eller jalousi, hvor du forestiller dig, at enhver anden end dig selv har det værd, din kæreste, din ven eller din arbejdsgiver har brug for, at du ikke er tilstrækkelig eller nok i en given sammehæng eller i livet i det hele taget, hvor du så gang på gang får sat dig på bageste række.
Eller - buser frem uden helt at få taget temperaturen på omgivelserne, for måske at give indtryk af at dit selvværd bare er helt på plads, måske uendelige konfrontationer, provokationer, fortællinger om hvor meget og hvor omfattende du har eller er, bedre eller heldigere i livet end andre.
Det kan man selvfølgelig også gøre af andre årsager og med andre afsæt, men dig, der kommer til det fra et nødlidende selvværd kan måske genkende den måde at være i det sociale liv på.
Har svært ved at stå ved dig selv og føler det nødvendigt at fremstille dig anderledes overfor andre, end du er.
Siger ja, hvor du mener nej - noget, du overhovedet ikke har lyst til, eller tid til for den sags skyld.
Får måske lidt for tit sagt nej til noget, du faktisk gerne vil eller har lyst til, fordi du frygter for, om du er velkommen eller vil lykkes med det.
Føler dig utilstrækkelig og nødsaget til at spille alle mulige spil med andre, for at de ikke skal opdage, hvordan du har et indeni med dig selv.
Sådan behøver det ikke at være, du kan få det bedre.
Terapi er en mulighed.