Ingen issues eller udfordringer er for små eller for store til at opsøge sparring, samtale, hjælp, coaching eller terapi.

Hvis du kan mærke, at et issue eller en udfordring, en krise, en vanskelig periode eller situation i dit liv forekommer uoverskuelig eller for omfattende at gå i lag med selv - eller du tænker, at du har brug for et menneske at sparre med, der ikke er del af dit netværk eller din familie - så er coaching eller terapi en rigtig god mulighed for hjælp til at komme godt igennem det, du er udfordret med.

Coaching og sparring

Vækst og forandring

Det kan være, at du bare kan mærke, at du må i forandring - i vækst, i en anden retning i livet eller i arbejdslivet, end der hvor du hidtil har haft din daglighed og dine drømme.

Der er måske sket noget i dit liv - der medvirker til, at der skal noget helt andet til at skabe livsskvalitet, livslykke eller arbejdsglæde for dig, end før - rigtig hyppigt opstår et sådan behov for forandring i forlængelse af en krise. Hvis kriser har en positiv intention - så at sige i coaching sprog - så er det, at de forandrer det menneske, der har været igennem dem, ganske afgørende - og på en måde, hvor det hverdagsliv, der før udgjorde dagligdagen, kommer i perspektiv og hyppigt viser sig ikke længere at afstemme nye behov, der opstår i forlængelse af den vækst og modning, der altid følger i kølvandet på en krise.

Det kan også bare være nysgerrighed eller kedsomhed i hverdagen, der medvirker til, at du mærker trang til at komme i forandring, sætte din hverdag i forandring - måske sætte hele dit livskoncept i vækst med en ny uddannelse, komme i mål med væsentlige forandringer i dit private liv, indfri en drøm - der længe har ligget og strålet på en hylde, flytte til et andet land - hvad det nu kan være.

I alle tilfælde er coaching en rigtig god hjælp til at komme ud over rampen, komme i gang med din nye vej, og komme i mål med det, du ønsker dig.

Og ingen trang til vækst, eller behov for forandring er for småt til at opsøge coaching - hvis du selv har forsøgt nogle gange, men gang på gang går i stå på gamle mønstre, der helst ikke vil i forandring, overbevisningger, historier eller narrativer, der hele bringer sig i vejen med "man" og "bør" - eller med hæmmende indre dialoger eller historier om, hvad du kan, kan tillade dig, har styrke, vilje eller motivation til.

Coaching er altid en mulighed, hvis du støder på forhindringer undervejs - indefra eller udefra, når du gerne vil indfri en drøm, en forandring, eller komme i mål med det, du bare ved kunne skabe den vildeste livskvalitet aller arbejdsglæde.

Individuel terapi eller samtale

Tristhed - eller depression

Det kan være, at du føler dig trist.

Trist på vilkårene i dit arbejdsliv, trist på familielivet, på dit parforhold, eller på de vilkår, du er med lige nu.

Trist på en oplevelse af tomhed, på tab af nogen eller noget, måske på udsigten til forandringer, du ikke selv har bedt om at skulle være del af.

Problemet her er ikke så meget et fravær af energi, man mærker bare hverken lyst eller behov til at bruge den energi, der er - så energien kan hobe sig lidt ubrugt op i kroppen og blive til en følelse af rastløshed eller uro inden i. Låst lidt i tunnelsyn, og ledsaget af en følelse af håbløshed, uden at kende nøglen til at låse op for sig selv igen.

Det kan også være, at du døjer med depression - ikke tristhed, men depression - en følelse af fuldstændigt fravær af energi eller lyst til noget som helst, grå optik, modløs og tungsindig - som følge af stress eller i forlængelse af en krise - eller andre vanskelige vilkår, du har døjet med over en længere periode

Det er vigtigt at være opmærksom på at skelne mellem tristhed eller nedtrykthed - og depression. Man kan sige, at en depression i hovedreglen har et meget forudsigeligt forløb, bider sig lidt fast over længere tid, hvor tristhed af forskellig art kan tage sig meget forskelligt ud, og som regel væsentligt aftager ganske hurtigt og umiddelbart, når blot følelsen af magtesløshed, tomhed, håbløshed eller modløshed under den aftager fx efter nogle timer i terapi.

Du kan få det bedre, terapi er en mulighed.

Angst 

Det kan være, at du reagerer med angst på de vilkår eller omstændigheder, du lever med - eller har levet med tidligere i livet.

Holder dig tilbage - det er det, der sker, når angst flytter ind, at du holder dig tilbage fra det, der vækker den og alle de historier, den fortæller om det, den har i fokus. 

Og hvis den skal have baghjul, og du skal tage kontrollen og din frihed til at færdes frit i tilværelsen tilbage i dit liv, så skal du ud på en rejse med at eksponere dig for det, du har allermindst lyst til, et lille skridt ad gangen - som ved eftersyn måske ikke er det mindste risikabelt - det er de historier, du fortæller dig selv om det, der giver angsten frie tøjler. Og det er den eksponering, og det mod, der skal til, der ind imellem kræver proffessionel sparring at nå frem til.

Det kan være panikanfald, der tilsyneladende opstår ud af det blå - men ved eftersyn, er der måske alligevel en specifik tricker med i omgivelserne, der sætter panikanfaldet i gang - eller det kan være en oplevelse af stærk og vedvarende indre uro og bekymring hver eneste dag, nærmest uden ophør.

Måske som OCD, hvor du ikke kan holde dig tilbage fra at handle på din angst, eller på dine tanker med tvangshandlinger af forskellig art, der beroliger for en stund.

I tvangstanker, der bare ikke vil slippe.

I PTSD - et ekko fra fortiden - en relavant reaktion i nutiden på traumatiske erfaringer fra din personlige historie måske hjemmefra, fra skoleårene, fra et job, et forhold - nogle gange reaktioner, du også mærkede i fortiden i en traumatisk hændelse der, der genudspiller sig nu - eller måske reaktioner, du aldrig mærkede den gang, men som var relevante, og derfor trænger sig på i nutiden for at blive afklarede.

Eksistentiel angst - en angst for at gå til, for at dø eller blive alvorligt syg, falde ud af eksistensen i fravær af et arbejde eller ved udsigten til fx skilsmisse. Angst for at gå til økonomisk - miste alt hvad penge kan drage omsorg for, herunder bolig og hvad der hører til det helt almindelige hverdagsliv, gå til socialt - miste alt netværk og havne op i ensomhed, eller gå til familiært - med en stærk varig angst for at miste familie

Social angst - på vej ud i det festlige, relationelle eller kulturelle liv. I tvivl om hvad der forventes af en, om man kan stå distancen. Eller man kan komme til at føle sig forkert eller uafstemt med de andre, der er til stede - mens hjertet hamrer, eller man oplever andet fysisk ubehag, der giver anledning til at forlade selskabet. Trang til bare at komme væk - flygte lige så stille uden at nogen opdager det.

Social angst kan også give sig til kende mere generelt i hverdagslivet ved uopsættelige tanker om, hvad andre tænker om dig, og hvad der vil kunne ske, hvis du kommer i miskredit - det kan i den grad være en plageånd at døje med social angst også i tankerne i hverdagslivet, og det fører i reglen også til, at man kommer ind i en kedelig relationsvane med at please andre overalt, hvor man kommer frem. 

Præstationsangst - der hvor du selv eller andre har sat din præstation op på en piedestal, eller gamle ubehagelige erfaringer med præstation giver ekko fra din personlige historie. Undervejs i præstationsangst ligger det måske lige for at komme til at please lidt, og når du pleaser og ikke rigtig står ved dig i en kontekst - så vil der næsten altid som ledsager være en lille angst på spil for at blive afsløret i det, du tænker eller mærker nedenunder din imødekommenhed, eller under dit smil undervejs i din præstation, hvad nu end den handler om. 

Der er altid en årsag til, at angst opstår.

Det kan ikke ordnes på et øjeblik, men det kan lade sig gøre - du kan få det bedre.

Stress

Det kan være, at du døjer med stress.

I en situation, hvor du har været ude i en overbelastning over tid i relationer, selskab eller arbejde, du ikke trives med, ved at gå med for langt eller til for meget, for mange timer, for hyppigt, for vanskeligt, for overvældende eller for uafstemt.

Eller situationer, hvis forløb har været udenfor din egen kontrol som fx sygdom, pårørendes sygdom eller livsvilkår, arbejdsløshed, ulykker eller traumatiske begivenheder. Grænseoverskridelser over tid, som fx stalking eller anden uønsket opmærksomhed, man ikke rigtig har kontrol med.    

Stress viser sig ikke nødvendigvis umiddelbart i forlængelse af overbelastning, men kan dukke op i hverdagen selv længe efter, at man faktisk selv synes, at man sidst har følt sig presset - som en slags forsinket overbelastningsreaktion (som fx ptsd).

Man tilsidesætter måske sine symptomer på stress og tilskriver dem andre årsager, og kommer derfor for sent i gang med at få taget vare på sin stressrespons og sit ubehag. Det er ikke sikkert, at det er så nemt at indrømme overfor sig selv, at man faktisk ikke (længere) kan holde til mosten - hvor sur og giftig, den end måtte være.

Når arbejdsglæden, glæden ved det sociale, relationelle liv, eller trivslen i hverdagen begynder at aftage, og når ubehag og nervøsitet bliver vane i en hverdag med alt for meget at se til, hvor du oftere og oftere føler dig nødsaget til at sige ja, der hvor du faktisk mærker nej - så er der rette vækstvilkår for udvikling af stress.

Tab og Sorg

Måske du har mistet et menneske, du har været tæt på, og har brug for at dele nogle af de tanker og alle de følelser, der følger med en oplevelse af tab. Reagere, acceptere og finde perspektiv med det, der er sket. Fortælle det hele, som det skete, og reagere på det, der er sket, i et andet menneskes indfølende eller medfølende nærvær. Bare give alle følelserne frit løb fx hos en terapeut, hvor man er sikker på, at de er velkomne og bliver mødt med hjerte, plads og proffessionel omsorg.

Det kan også være tab af et ægteskab, der udløser sorg. Måske tab af en hverdag, man har fundet sig godt til rette i, endog ved tab af tillid til nære relationer ved fx utroskab, eller andre opdagelser om en relation, man ikke havde forventet, og som væsentligt svækker tilliden. Dette tab af tillid kan også sætte en proces med sorg i gang.

Tab af livskvalitet ved alvorlig sygdom eller andre omstændigheder, der væsentligt skaber et tab af trivsel, eller af den hverdag, man indtil videre måske har taget for givet, kan sætte endog meget kvalificeret sorg i gang. 

Sorg tager i reglen omfattende følelser med sig, og det kan være en tungsindig tid at erfare alene eller med de nærmeste - så det er bestemt en mulighed ud af flere at dele sine tanker og alt, hvad sorgen tager med sig, med en terapeut, undervejs i sorg.

Selvtab kan også være en endog meget ubehagelig proces at erfare - en underlig følelse af tristhed eller nervøsitet, når man ikke tør eller ikke kan stå ved sig selv, ikke tør eller kan udfolde sit naturlige selvudtryk, med sine egne behov, meninger, holdninger og grænser.

I et selvtab mister man sig selv en lille smule i den anden, eller i de andre. Eller man mister sig selv i socialangst, eller i frygten for at falde udenfor - holder sit selvudtryk tilbage og bliver en del af et relationelt manuskript eller et relationelt spil i stedet for - og det kan også godt sætte en sorgoplevelse i gang med en følelse af tristhed af større eller mindre omfang, hvis det har stået på i længere tid.

Krise

- der, hvor livet har kastet dig ud overvældende omstændigheder - med en følelse af at være overvældet af tanker eller følelser, der ikke er til at finde rundt i eller få orden på. Måske efter en voldsom oplevelse, store forandringer - eller ved udsigt til væsentlige forandringer i din dagligdag eller af dit liv. Måske undervejs i et langvarigt pres i parforhold eller et ægteskab, der har set bedre dage.

Det, der hyppigt særligt kendetegner krise, er følelsen af at underordnet hvilke af de redskaber, du ellers bruger for at finde ro, regulere og støtte dig selv, ikke virker en pind - føler dig desorienteret og ude af drift. Med uro i krop og tanker dag og nat.

En krise klinger altid af efter et stykke tid - lige fra nogle uger til nogle måneder - men det kan være meget vanskeligt at komme samlet og styrket igennem en krise, hvis man føler sig alene med den.

Terapi eller coaching er en mulighed for hjælp undervejs gennem en krise, indtil du igen kan genkende dig selv og dine sædvanlige copingredskaber virker igen, lidt som du plejer at være - og har genfundet dit gode humør og en ny vej i kurs på den anden side af krisen.

De vanskelige relationer - med træk fra narcissisme - i familier, i parforhold eller på arbejdspladsen.

Hvis du er vokset i en familie med træk fra narcissisme - det kan være en af dine forældre, der har træk fra narcissisme, det kan også være andre familiemedlemmer fra den del af familien, der mødes - eller har mødt hinanden hyppigt den gang, du boede hjemme - så har du måske ind imellem undret dig over den relation, dine venner eller måske kolleger fortæller om at have haft - eller aktuelt har - til deres forældre eller til deres familier, så helt anderledes varme, omsorgsfulde, hjertelige og ukomplicerede, end den familie, du er vokset op i.

I familier med narcissisme kan tonen godt være virkelig barsk - og der er sædvanligvis stor forskel på, hvilke af de søskende, der er populære i familien, eller hvilke af de øvrige familiemedlemmer, der har god eller virkelig dårlig status i familien. 

Det menneske i familien, der har træk fra narcissisme, vil typisk udadtil - når familien er på gæstebud hos andre, eller i arbejdslivet, aktivitetslivet - fremstå som det hjerteligste, varme og engagerede menneske, men d, der lever under samme tag med vedkommende vil kende til en helt anden side, der udspiller sig i hverdagen en kende uberegnelig i humøret måske, helt umådeligt selvhenførende og selvoptaget, meget sårbar for afvisning - og det kan blot være en nølen med at tage opvasken eller lukke døren til terassen, hvis det er det, der er blevet spurgt om, hvorefter et voldsomt raseri går i gang - enten åbenlyst med barsk kritik, råberi eller ukvemsord, eller det kan være lidt mere martyr - et ansigt, med en maske lagt på til skue, der er SÅ forurettet, og man mærker, stilheden før stormen - hvis den opvask ikke snart er væk, eller døren til terassen er blevet lukket.

Man kan have undret sig over den indføling og den omsorg, man ser i og hører om fra andre familier, som man slet ikke kan genkende fra sin egen - indføling er ikke en option for et menneske med narcissistiske træk, det er ikke uvilje, de kan bare ikke (det kan du læse mere om på min Instagramkonto narcissisme_issues, hvor jeg beskriver baggrunden for det her med indføling, ligesom jeg fordyber mig lidt mere i historien bag, hvordan en personlighed bliver udstyret med narcissistiske træk).

Det kan være svært at orientere sig i familiens anliggender, fordi at det menneske, der har træk fra narcissisme sædvanligvis bøjer sandheden med lidt selektiv hukommelse, sådan at hans eller hendes erindring om det, der tidligere er passeret, familiens status eller din status i familien, passer til det, vedkommende gerne vil have dig til at tro eller til at mærke, til at vælge eller vælge fra.

Hvis man er vokset op i de her familier, kan man have vanskeligt ved bare at være sig selv, når de er sammen med familien, for man kan aldrig vide, hvornår et raseri bryder løs over ganske små anliggender, eller den der martyr dukker op og fylder hele stuen op med tung og aggressiv stemning. Og den sociale og relationelle kontekst tager de fleste også med sig ud i livet siden hen, hvor man end ikke kommer til at tænke på bare helt naturligt og piv ægte at være sig selv - man tager altid lige temperaturen på det selskab, man er i, og retter ind eller pleaser, så man kan sikre sig, at man ikke får aktiveret dårligt lune, eller endnu værre kunne blive udsat for repressalier, som man så tit har erfaret det hjemmefra.

Det er også mere reglen end undtagelsen, at man har med sig fra opvæksen i en sådan familie, at man det meste af tiden i det sociale og det relationelle landskab, kører i to spor - man præsterer alt, hvad man kan - til den gode stemning, til hjælp, til at være smuk, til at være klog, til at være den, der sørger for alverdens ting, til at gøre de mange tjenester, til at være 'rigtig' - samtidigt med i et andet spor, at man frygter for, at nogen skal opdage, at man faktisk bare faker det hele. Det gør man ikke, men alle de her spil, man har lært hjemmefra kan føles som at et fake, der endnu er aktivt - selv om man faktisk er til stede med hele sit hjerte og al sin sjæl, når man gør alt, hvad man kan for at være den gode ven, den gode ægtefælle, den gode medarbejder - et rigtig godt bidrag til den gode stemning (et fænomen, vi klinisk kalder l'imposter syndrome, som du kan google, hvis du er nysgerrig, der følger med stort set enhver, der er vokset op i de her familier).

Måske er du ikke ligefrem vokset op i en sådan familie, men du har haft et forhold - eller har været gift - med et menneske, der har narcissistiske træk, og føler dig grundlæggende forandret undervejs i relationen, i forhold til det menneske, du var, før at I begyndte at date, blive kærester eller måske endog et blevet gift og har stiftet familie - og det kan være, at du nu har brug for at vide, hvad det er,  der er sket med dig undervejs i den relation. I forløbet af selv en kortere nær relation som kærester, kan l'imposter sindrome, som jeg også har nævnt i kapitlet ovenfor, allerede have etableret sig som en del af din selvopfattelse - det er ikke sikkert, men hvis du har de her symptomer med hele tiden at frygte for egentlig bare at fake, eller at andre ville kunne opdage det (selv om du faktisk ikke faker den mindste smule), så kan du allerede her i læsende stund, få en retning på, hvad det kan være - det her fænomen med fake, som du har taget med dig ud af forholdet.

Eller du kan have haft arbejde i en virksomhed, hvor chefen har haft narcissistiske træk - også her vil du med nogen sandsynlighed føle dig helt anderledes sårbar og tilbageholdt i mange anliggender, end du har været det tidligere, før du blev ansat i det job - og undrer dig over, hvordan det er gået til.

Jeg har gode nyheder til dig - den her forandring, der er sket med dig undervejs i din relation til et menneske med narcissistiske træk, kan der tages vare på i terapi - hvis det er det, du gerne vil.

Det er lidt som et traume, når man har tilbragt længere tid i selskab i relationer med narcissistiske strømninger - et relationelt traume, der kan give flashbacks og PTSD fra sig, indtil traumet bliver helet - og så bliver du dig selv igen, så at sige.

Relationen og årene i selskab med narcissistiske træk bliver lidt efter lidt til blot en (lidt dyrt købt) erfaring fra den barske afdeling, men du bliver dig selv igen, som du kendte dig selv bedst, før du indledte den her relation - men klogere, stærkere, med grænserne på plads og med antenner, der når byen rundt for at opdage narcissicme, der kunne være i nærheden, så du kan nå at komme væk, før at en kontakt overhovedet indledes.

Det er reglen - omend nogle af os har måttet turen gennem flere forhold med narcissistiske strømninger, før at vi har fået lært vores lektie om den pris, det kommer med. I givet fald er der så naturlige årsager til det, som jeg gerne vil fortælle dig om, hvis vi mødes en dag - og det kan også være online - det er lidt for omfattende at redegøre for her i den her lidt kortere fortælling om det, der sker med dig - det, du bliver til for en tid, undervejs i relationer med narcissistiske træk.

Du er velkommen til at ringe mig op, hvis du har brug for at vide lidt mere om alt det, du har læst her på siden om narcissistiske træk, og eventuelt også om, hvordan sådan et forløb i terapi ville gå for sig - det koster ingenting at ringe.

Hvis du brug for hjælp til at orientere dig alt det, der følger med at være vokset op i en familie med narcissisme, måske har giftet dig ind i en familie med narcissisme eller over tid have arbejde i en virksomhed, hvor der har været strømninger af narcissisme i kulturen, relationsvanen eller ledelsen - så er du meget velkommen til at give mig et kald, så kan vi tage en uforpligtende samtale om din situation, og om hvorvidt det ville kunne gavne dig at tage et forløb i terapi for at få bugt med nogle af de udfordringer, man har med sig, når man er vokset op under de vilkår, eller på anden måde i længere tid har været del af en sådan omgivelse.

Du kan få det bedre, psykoterapi er en mulighed.