Spiseforstyrrelser og anden afhængighed.

Det kan være, at du reagerer på dine vilkår - eller på din situation, med en særlig opmærksomhed på maden eller på de søde sager, på sundhed, træning, kalorier eller vægt - og mister kontrollen med det, du spiser, eller med det, du tænker på - som coping- eller mestringsstrategi til de vilkår, du aktuelt lever med - eller på genlyd af vilkår, du har levet med, tidligere i livet.

Det kan være, at du reagerer med en spiseforstyrrelse, med afhængighed af overtræning, eller afhængighed af sundhed med maden eller i livet i det hele taget.

En vedvarende og daglig opmærksomhed på det at spise (for meget eller for sundt), undlade at spise, kaste op efter maden, holde usædvanlig kontrol med din kost - med et dagligt selvtab, hvor du bliver lidt væk fra dig selv - der tager til, som ugerne, månederne eller årene går - alt det med kosten, handler ikke længere om næring, det handler om kontrol eller om tab af kontrol.

Det kan være, at du har taget din spiseforstyrrelse til dig som en ven og bruger den som redskab til at finde ro, regulere eller støtte dig selv både indadtil og i forhold til dit samspil med andre, når du føler dig skidt tilpas eller presset efter selskab, eller undervejs i et eller andet ubehag med dig selv - måske en følelse, du ikke rigtig har lyst til at mærke, eller en grænse, du ikke har fået sat, angst, uro eller tristhed.

Måske at du bare sådan en lille smule eller i særlige sammenhænge mister dig til maden eller til sukker og knas - spiser for trøst, kedsomhed eller for at være god ved dig selv, hvis ingen andre er gode ved dig lige i disse dage.

Overspiser bare en gang imellem, eller sulter dig bare en gang imellem, kaster det op, du har spist, bare en sjælden gang imellem. Eller overtræner kun en sjælden gang imellem fra tid til anden.

I alle tilfælde gælder det, at den naturlige sult- og selvregulering er kommet ud af kurs.

Og i alle tilfælde gælder det også, at det er blevet sådan, at det med at spise - eller undgå at spise - er blevet redskab til at skabe balance i det indre eller i det sociale liv, frem for blot at være næring eller til at tage den værste sult, når den melder sig.

Skamfølelse følger måske også med, og med skammen følger usandfærdige historier og den deraf stadigt mere belastede selvtillid.

Det kan være, at du så følger op med streng kontrol med sundhedsregnskab, træningsregnskab eller regnskab med kalorierne og måltiderne i et forsøg på at skabe en oplevelse af selvkontrol, midlertidig ro inden i og få bugt med skammen.

I hvert fald lige indtil dagen efter.

Du er måske ikke helt tryg ved blot at være dig selv og lade andre vide, at du har problemer med maden og med dig selv, hvis du døjer med en spiseforstyrrelse.

Noge gange undgår du måske også, at andre kommer for tæt på dig - og opdager alle de tvivl og al den usikkerhed, du måske døjer med, socialt og med dig selv.

Du føler dig måske underligt forkert, måske underligt tom inden i, angst eller frygtsom kan det også være - og spiser eller sulter dig på det, hver gang den følelse dukker op. Eller kaster op på det, eller træner og overtræner på det.

Det kan føles, som om at man ikke har en fast struktur inden i, hvor man ved, hvad eller hvem man er, og hvor man vil hen, hvordan man skal bære sig ad her i livet for at finde ro, finde sig selv og finde lykken.

Så man forsøger i stedet for at være det eller blive det, man forestiller sig, at andre forventer af en, at man skal være for at falde i god jord - og man har usædvanlig meget opmærksomhed på, hvad andre synes eller siger om en.

Alt for sjældent gør man sig tanker om, hvad man måske selv kunne have brug for, ønsker sig eller har lyst til - sådan rigtig lyst til, udover mad, knas, sundhed eller kontrol.

Siger ja, hvor du mener nej, eller ind imellem også nej - hvor du egentlig gerne ville med, fordi du tænker, at det forventes at afslå, hvis man gerne vil tage sig ordentligt ud.

Det kan også være, at det er blevet en kedelig vane at kritisere dig selv for alt, hvad du om muligt kan komme i tanker om - og regulere dig i situationen med maden i overensstemmelse med det.

Spejlet, høj sensitivitet og hård selvkritik har erstattet den naturlige selvregulering, selvomsorg og følelsen af værd. Man er hård ved sig selv og taler ned til sig selv, der er ingen formildende omstændigheder indadtil.

Når vanskelighederne med maden har fat, er man i tankerne - i sin planlægning, eftertanke og bekymring, dag og nat. Med maden, sundheden og med alt muligt andet.

Det er min erfaring, at spiseforstyrrelser i højere grad har afsæt i følelser, grænser og andre behov, som det enkelte menneske har lært sig ikke at mærke og handle på - end i den søde tand, vane eller fobi overfor mad eller vægt.

Der er en årsag til, at en spiseforstyrrelse er blevet nødvendig, og nogle vilkår, der fastholder den aktiv. Når de vilkår kommer i forandring, er der god sandsynlighed for, at spiseforstyrrelsen ikke længere er nødvendig for at holde vilkårene i skak.

Det kan ikke ordnes på et øjeblik at få bugt med en spiseforstyrrelse eller problemer med at miste sig selv til de søde sager fra tid til anden - men det kan lade sig gøre, hvis man har modet til det og giver det den tid, det tager.

Måske at du har svært ved at forestille dig, at din situation kan forandre sig til det bedre - fat mod, det kan den, du kan få det bedre - terapi er en mulighed.

Misbrug og afhængighed

Det kan være, at du døjer med anden afhængighed - af indkøb, af spil, af sex, af alkohol eller af beroligende medicin, eller fest- og præstationsstoffer som kokain fx - som redskab til at finde ro med dig selv, med kroppen, med dine følelser, tanker eller den sociale kontekst, du færdes i, at holde ud eller præstere i i arbejdslivet, nattelivet eller familielivet.

Måske endog blot til at skabe et øjebliks glæde i en hverdag, der ellers ikke tilbyder mange fornøjelser lige der, hvor du  er lige nu.

Henad vejen bliver det måske også til mere end det, når der måske kommer abstinenser til, der må holdes i kort snor. Eller skyld og skam - der kalder på hjælp fra den afhængighed, du har valgt som redskab til lidt ro, når det er nødvendigt.

Først må der tages vare på det, der gør afhængigheden af dit misbrug nødvendig, hvad end det er - ellers holder afholdenheden ikke længe - derefter er der abstinenserne, der skal sørges for, og måske også det miljø, hvor det hele begyndte. Så skal der tænkes lidt på, hvordan livet nu vil forme sig, på den anden side af et misbrug.

Det kan være, at blot terapi kan være dig til hjælp, eller et samarbejde mellem din læge og din terapeut, måske en gruppe af mennesker, der samles ind imellem om at have det her til fælles - hvor man føler sig set og hørt, og udveksler erfaringer på forskelligt niveau på vejen ud af sit misbrug. Det afhænger helt af, hvor svært dit misbrug er, og hvor længe det har været dit redskab til regulering og balancering.

Medafhængighed - eller bare at være sidelinien i forhold til et menneske, der døjer med afhængighed.

Det kan også være, at du er pårørende til et menneske, der døjer med afhængighed, og du er blevet afhængig af at forholde dig til det - eller bare har det svært med det.

Med konsekvenser for jeres forhold, for nærværet, måske for jeres familie. Med skuffelser, vrede, magtesløshed, sårede følelser - hvor det med tiden er blevet alt for svært at indføle sig med det menneske, der er blevet afhængig af en kemisk coping løsning på sine vanskeligheder.

Voksende vrede som tiden går i vekselvirkning med magtesløshed, bekymring og opgivelse. Skam følger i reglen også med, hvor du måske bruger mange kræfter på at skjule det, der er, overfor andre.

En utrættelig kamp for at redde eller forandre det menneske, der er ramt at afhængighed med et misbrug, eller redde dig selv som del af forholdet mellem jer.

Hvis du selv døjer med medafhængighed (co-dependency), så betyder det i al sin enkelhed, at du er blevet afhængig af - og slet ikke formår at holde dig tilbage fra - at reagere på en eller anden måde, på et menneske, hver eneste gang dette menneske går i lag med sin afhængighed af, hvad det nu kan være.

Afhængighed og misbrug har mange ansigter - det er som regel alkohol eller stoffer, man måske forbinder med misbrug.

Men der er også afhængighed af mad eller søde sager, afhængighed af at sulte sig eller kaste op, afhængighed af træning, afhængighed af sundhed - såkaldt ortoreksi. Afhængig af sex - eller afhængighed af kærlighed uden udfordringer - såkaldt symbiose. '

Afhængighed af adrenalin på den farefulde eller udfordrende færd af en eller anden slags, hvor tilværelsen føles indholdsløs og kedelig, når adrenalinpumpen holder pause. Afhængighed af et liv i overhalingsbanen med en maske på spil i fame, der bare er nødt til 24/7 at fremstå klog og smuk, hurtig, opvakt og kvik, tilfreds og handlekraftig, efterstræbt og betydningsfuld - hver eneste dag - eller ved hver eneste mulighed, der byder sig til det.

Fat mod hvis du gerne vil ud af af din afhængighed eller ud af et misbrug - det kan ikke ordnes på en dag, men det kan i reglen lade sig gøre, omend det kræver en hel del tålmodighed.

Fat mod - der er altid en vej. Terapi er en mulighed.