Spiseforstyrrelser og anden afhængighed.

Det kan være, at du reagerer på dine vilkår - eller på din situation, med en særlig opmærksomhed på maden eller på de søde sager, på sundhed, træning, kalorier eller vægt - og mister kontrollen med det, du spiser, eller med det, du tænker på - som mestringsstrategi til de vilkår, du aktuelt lever med, på aktuelle akutte udfordringer - eller på genlyd af vilkår, du har levet med, tidligere i livet.

En vedvarende og daglig opmærksomhed på det at spise (for meget, for sødt, salt eller for sundt), sulte dig eller holde usædvanlig kontrol med din kost i anoreksi eller i en sundhedsforstyrrelse (i dag sidestillet med andre spiseforstyrrelser) - med et dagligt selvtab, hvor du bliver lidt væk fra dig selv - der tager til, som ugerne, månederne eller årene går - alt det med kosten, handler ikke længere om næring, det handler om kontrol eller om tab af kontrol, medens du mærker mindre til dig selv og de udfordringer, der plager dig. Her i din spiseforstyrrelse er det dig, der har kontrollen, hvis det er anoreksi eller en sundhedsforstyrrelse, du døjer med - under vilkår hvor du måske ellers ikke rigtig har kontrol med ret meget i det miljø, eller den kontekst, den familie du er del af.

Eller du mister al kontrol med dig selv og med maden i bulimi, der hvor kontrollen med dig fra omgivelserne medvirker til, at du stort set altid holder masken, så finder du måske lettelse i at smide både kontrol og maske fra dig i en daglig bulimisk vane.

Det kan være, at du har taget din spiseforstyrrelse til dig som en ven og bruger den som redskab til at finde ro, regulere eller støtte dig selv både indadtil og i forhold til dit samspil med andre, når du føler dig skidt tilpas eller presset efter selskab, eller undervejs i et eller andet ubehag med dig selv - måske en følelse, du ikke rigtig har lyst til at mærke, eller en grænse, du ikke har fået sat, angst, uro eller tristhed.

I alle tilfælde gælder det, at den naturlige sult- og selvregulering er kommet ud af kurs som mestringsstrategi til at mærke så lidt til dig selv som muligt, når livet bare er svært - en måde at selvregulere på.

Der følger mange hemmeligheder med en spiseforstyrrelse, eller anden afhængighed, der får konsekvenser for det sociale eller relationelle liv - det er en dyr pris, man betaler for det valg af selvregulering, men det er effektivt, så man holder til det meget, meget længe - faktisk tit helt det punkt, hvor helbredet ikke længere kan holde til det, og man havner på et hospital med en eller anden diagnose, fremkaldt af sin mestringsstrategi.

Det kan føles, som om at man ikke har en fast struktur inden i, hvor man ved, hvad eller hvem man er, og hvor man vil hen, hvordan man skal bære sig ad her i livet for at finde ro, finde sig selv og finde lykken.

Spejlet, høj sensitivitet og hård selvkritik har erstattet den naturlige selvregulering, selvomsorg og følelsen af værd. Man er hård ved sig selv og taler ned til sig selv, der er ingen formildende omstændigheder indadtil, hvad end det er for en afhængighed, man har valgt sig til mestringsstrategi med de udfordringer, man aktuelt eller over et helt liv går og søger at finde vej med.

Der er en årsag til, at en spiseforstyrrelse eller anden afhængighed er blevet nødvendig, og nogle vilkår, der fastholder den aktiv. 

Det kan ikke ordnes på et øjeblik at få bugt med en spiseforstyrrelse eller anden afhængighed - men det kan lade sig gøre, hvis man har modet og den tid det tager, at lære sig nye måder og veje at håndtere livet med alle de udfordringer, der følger med det.

Måske at du har svært ved at forestille dig, at din situation kan forandre sig til det bedre - fat mod, det kan den, du kan få det bedre - terapi er en mulighed.

Misbrug og afhængighed

Det kan være, at du døjer med anden afhængighed - af shopping, af online aktiviteter, af spil, af sex, af alkohol eller af beroligende medicin, partydrugs eller præstationsdrugs, som fx kokain, af cutting eller anden selvskade - som redskab til at finde ro med dig selv, med kroppen, med dine følelser, tanker eller den sociale kontekst, du færdes i, at holde ud eller præstere, føle dig tilstrækkelig i arbejdslivet, nattelivet eller familielivet.

Måske endog blot til at skabe et øjebliks glæde i en hverdag, der ellers ikke tilbyder mange fornøjelser lige der, hvor du  er lige nu.

Først må der tages vare på det, der gør afhængigheden af dit misbrug nødvendig, hvad end det er - ellers holder afholdenheden ikke længe - derefter er der abstinenserne, der skal sørges for, og måske også det miljø, hvor det hele begyndte. Så skal der tænkes lidt på, hvordan livet nu vil forme sig, på den anden side af en afhængighed som coping redskab, i perioder hvor du er udfordret - eller på den anden side af et stabilt misbrug af, hvad det nu kan være, du pludselig ikke kan være foruden, hvad enten der følger fysiske, psykiske eller emotionelle abstinenser med, når du tager dig selv på nedtrapning.

Fat mod - der er altid en vej - terapi er en mulighed.