Tristhed, angst, krise - herunder i parforholdet - og andre gode grunde til at søge terapi.



Tristhed, angst, krise - og andre gode grunde til at søge terapi. 


Det kan være, at du føler dig trist.


Trist på dit parforhold - eller på fraværet af et. På din arbejdssituation, på familielivet, på et tab, du har haft, eller på de vilkår, du har lige nu.


Trist på en oplevelse af tomhed eller fravær af mening - inden i eller i tilværelsen i det hele taget, som den er lige nu. Triste og sure dage på fravær af noget - eller nogen, du har mistet. Eller trist undervejs i forandringer, du ikke selv har bedt om.


Problemet her er ikke så meget, at der ikke er energi til noget, man mærker bare hverken lyst eller behov til at bruge den energi, der er - så energien kan hobe sig lidt ubrugt op i kroppen og blive til en følelse af rastløshed eller uro inden i. Låst i gråt i gråt, en følelse af håbløshed, uden at kende nøglen til at låse op for sig selv igen.


Det kan også være, at du døjer med depression - ikke tristhed, men depression - en følelse af fuldstændigt fravær af energi eller lyst til noget som helst, grå optik, modløs og tungsindig - som følge af stress eller i forlængelse af en krise - eller andre vanskelige vilkår, du har døjet med over en længere periode.


Måske du har isoleret dig, hverken lyst eller overskud til at være sammen med andre. Ja måske end ikke heller til at få handlet, ryddet op, gå i køkkenet og få lavet mad. Måske kommer du ikke udenfor en dør i flere dage eller uger ad gangen.


Man kan sige, at en depression opstår, når væsentlige livsvilkår henstår uafklarede over længere tid, hvor svære følelser, behov eller grænser tilbageholdes - i dit samspil med andre her og nu, eller som lag på lag af tilbageholdelser over tid.


Når det bliver klart, hvad der er under en depression - og tilbageholdte eller uafklarede følelser, behov eller grænser får udtryk under det terapeutiske arbejde, forsvinder depressionen i reglen lidt efter lidt helt af sig selv.


I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at supplere med medicin fra din læge i en periode, hvis depressionen har været langvarig allerede, men hensigten er selvfølgelig, at du blive medicinfri så hurtigt, som muligt, hvis du ønsker det.


En depression kan synes at påvirke alle aspekter af tilværelsen og rejse en vældig afmagt - men fat mod, der en vej, også ud af en depression.


Det er vigtigt at være opmærksom på at skelne mellem tristhed eller nedtrykthed - og depression. Man kan sige, at en depression i hovedreglen har et meget forudsigeligt og som regel længere forløb, hvor tristhed af forskellig art som regel er af kortere varighed, og væsentligt aftager umiddelbart, når blot følelsen af magtesløshed, tomhed, håbløshed eller modløshed under den aftager.


Du kan få det bedre, terapi er en mulighed.


Angst 


Det kan være, at du reagerer med angst på de vilkår eller omstændigheder, du lever med - eller har levet med tidligere i livet.


Det kan være panikanfald, der kan opstå uden varsel - hjertet slår hurtigt og uregelmæssigt, måske du mærker trykken for brystet, og det kan være svært at trække vejret og at tænke klart. Der kan opstå koldsved og en følelse af, at benene pludselig ikke kan bære. Nogle gange kan kroppen føles helt som lammet, så man knapt nok kan bevæge ud af stedet.


Eller det kan være en oplevelse af stærk og vedvarende indre uro og bekymring hver eneste dag, nærmest uden ophør.


Måske som OCD, hvor du ikke kan holde dig tilbage fra at handle på det med tvangshandlinger af forskellig art, der beroliger for en stund.


I tvangstanker, der bare ikke vil slippe - om dig selv eller om andre, om hvad andre mennesker tænker eller synes om dig, katastrofetanker af forskellig slags, endeløse analyser om det, der nu er i spil.


Eksistentiel angst - en angst for at gå til, for at dø eller blive alvorligt syg, falde ud af eksistensen i fravær af et arbejde eller ved udsigten til fx skilsmisse.


Social angst - vildt nervøs på vej til en sammenkomst eller til et møde. Du bliver måske væk fra dig selv, eller føler dig forkert eller uafstemt med de andre, der er til stede - eller til konteksten, du er i. Mister mælet eller speedsnakker - uden at have hørt et ord af, hvad nogen har sagt. Får tvivl om hvad der forventes af dig, eller hvad andre tænker om dig. Får gele i knæene og svært ved at trække vejret. Trang til bare at komme væk - flygte lige så stille uden at nogen opdager det.


Eller præstationsangst, der hvor du selv eller andre har sat din præstation op på en piedestal, hvor præstationen har - eller har fået - alt for meget betydning. Det kan også være, at du har fået sagt ja til noget, du ikke føler dig klædt på til eller overhovedet har lyst til. Når du pleaser og ikke rigtig står ved dig, vil der næsten altid være en lille angst på spil for at blive afsløret i det, du tænker eller mærker nedenunder din imødekommenhed, eller under dit smil undervejs i din præstation, hvad nu end den handler om. 


Der er altid en årsag til, at angst opstår. 


Og når det bliver tydeligt, hvad der ligger under den - gør den nødvendig så at sige - ophører angsten som regel lige så hurtigt, som den dukkede op, eller klinger væsentligt af i intensitet.


Det kan ikke ordnes på et øjeblik, men det kan lade sig gøre - du kan få det bedre.


Stress


Det kan være, at du døjer med stress.


I en situation, hvor du har været ude i en overbelastning over tid i relationer, selskab eller arbejde, du ikke trives med, ved at gå med for langt eller til for meget, for mange timer, for hyppigt, for vanskeligt, for overvældende eller for uafstemt.


Eller situaioner, hvis forløb har været udenfor din egen kontrol som fx sygdom, pårørendes sygdom eller livsvilkår, arbejdsløshed, ulykker eller traumatiske begivenheder. Grænseoverskridelser over tid, så fx stalking eller anden uønsket opmærksomhed, man ikke rigtig har kontrol med.    


Stress viser sig ikke nødvendigvis umiddelbart i forlængelse af overbelastning, men kan dukke op i hverdagen selv længe efter, at man faktisk selv synes, at man sidst har følt sig presset som en forsinket overbelastningsreaktion (som fx ptsd)  - hvis man på ny udsættes for selv et mindre pres.


Man tilsidesætter måske sine symptomer på stress og tilskriver dem andre årsager, og kommer derfor for sent i gang med at få taget vare på sin stressrespons og sit ubehag. Det er ikke sikkert, at det er så nemt at indrømme overfor sig selv, at man faktisk ikke længere kan holde til mosten - hvor sur og giftig, den end måtte være.


Når arbejdsglæden, glæden ved det private liv eller trivslen i hverdagen begynder at aftage, og når ubehag og nervøsitet bliver vane i en hverdag med alt for meget at se til, hvor du oftere og oftere føler dig nødsaget til at sige ja, der hvor du faktisk mærker et nej - så er der rette vækstvilkår for udvikling af stress.


Tab og Sorg


Måske du har mistet et menneske, du har været tæt på, og har brug for at dele nogle af de tanker, der følger med en oplevelse af tab. Reagere, acceptere og finde perspektiv med det, der er sket.


Det kan også være tab af et ægteskab, der udløser sorg. Måske tab af en hverdag, man har fundet sig godt til rette i, endog ved tab af tillid til nære relationer ved fx utroskab, eller andre opdagelser om en relation, man ikke havde forventet, og som væsentligt svækker tilliden, og dermed relationen, hvorefter man mærker et tab, der sætter en sorg i gang. Tab af livskvalitet ved alvorlig sygdom eller andre omstændigheder, der væsentligt skaber et tab af trivsel, eller af den hverdag, man indtil videre måske har taget for givet. 


Sorg tager som regel omfattende følelser med sig, og det kan være en tungsindig tid at erfare alene eller med de nærmeste, så det er bestemt en mulighed for at finde vej ved at søge hjælp undervejs i terapi.


Selvtab kan også være en endog meget ubehagelig proces at erfare - en underlig følelse af tristhed eller nervøsitet, når man ikke tør eller ikke kan stå ved sig selv, ikke tør eller kan udfolde sit naturlige selvudtryk, med sine egne behov, meninger, holdninger og grænser. I et selvtab mister man sig selv en lille smule i den anden, eller i de andre. Eller man mister sig selv i præstationsangst, socialangst, eller i frygten for at falde udenfor - holder sit selvudtryk tilbage og bliver en del af et relationelt manuskript eller et relationelt spil i stedet for - og det kan også godt sætte en sorgoplevelse i gang af større eller mindre omfang i gang, hvis det har stået på over tid i en bestemt kontekst.


Krise


- måske i optakt til en sorg, du ved, er på vej - eller måske der hvor livet har kastet dig ud overvældende omstændigheder - med en følelse af at være overvældet af tanker eller følelser, der ikke er til at finde rundt i eller få orden på. Måske efter en voldsom oplevelse, store forandringer - eller ved udsigt til væsentlige forandringer i din dagligdag eller af dit liv. Måske i et langvarigt pres i parforhold eller et ægteskab, der har set bedre dage.


Det kan være, at du føler, at underordnet hvilke af de redskaber, du ellers bruger for at finde ro, regulere og støtte dig selv, så virker de ikke en pind - føler dig desorienteret og ude af drift.


En krise klinger altid af efter et stykke tid - lige fra nogle uger til nogle måneder - men det kan være meget vanskeligt at komme samlet og styrket igennem en krise, hvis man føler sig alene med den. Terapi eller coaching er en mulighed for hjælp undervejs gennem en krise, indtil du igen kan genkende dig selv, som du plejer at være - og har genfundet dit gode humør og en ny vej i kurs på den anden side af krisen.


Psykoterapi er en mulighed.