Tristhed, angst, krise - herunder i parforholdet - og andre gode grunde til at søge terapi.



Tristhed, angst, krise - herunder i parforholdet - og andre gode grunde til at søge terapi. 


Det kan være, at du føler dig trist.


Trist på dit parforhold - eller på fraværet af et. På din arbejdssituation, på familielivet, på et tab, du har haft, eller på de vilkår, du har lige nu.


Trist på at føle dig utilfreds uden måske helt at vide, hvad der ville give dig mere glæde og mening i hverdagen.


Det kan også være, at du føler dig trist på ikke at kunne finde modet til at tage ny retning, og ændre på vilkår og relationer, du er del af og ikke trives i - lukke en dør, og lade en anden åbne.


Trist på en oplevelse af tomhed eller fravær af mening - inden i eller i tilværelsen i det hele taget, som den er lige nu. Triste og sure dage  på fravær af noget - eller nogen, du har mistet. Eller trist undervejs i forandringer, du ikke selv har bedt om.


Problemet her er ikke så meget, at der ikke er energi til noget, man mærker bare hverken lyst eller behov til at bruge den energi, der er - så energien kan hobe sig lidt ubrugt op i kroppen og blive til en følelse af rastløshed eller uro inden i. Låst i gråt i gråt, en følelse af håbløshed, uden at kende nøglen til at låse op for sig selv igen.


Det kan også være, at du døjer med depression - ikke tristhed, men depression - en følelse af fuldstændigt fravær af energi eller lyst til noget som helst, grå optik, modløs og tungsindig over flere måneder - som følge af stress eller i forlængelse af en krise - eller andre vanskelige vilkår, du har døjet med over en længere periode.


Det kan være, at du oplever, at du har isoleret dig, hverken lyst eller overskud til at være sammen med andre. Ja måske end ikke heller til at få handlet, ryddet op, gå i køkkenet og få lavet mad. Måske kommer du ikke udenfor en dør i flere dage ad gangen.


Man kan sige, at en depression opstår, når væsentlige livsvilkår henstår uafklarede over længere tid, hvor svære følelser, behov eller grænser tilbageholdes - i dit samspil med andre her og nu, eller som lag på lag af tilbageholdelser over tid.


Når det bliver klart, hvad der er under en depression - og tilbageholdte eller uafklarede følelser, behov eller grænser får udtryk under det terapeutiske arbejde, forsvinder depressionen i reglen lidt efter lidt helt af sig selv.


I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at supplere med medicin fra din læge i en periode, hvis depressionen har været langvarig allerede, men hensigten er selvfølgelig, at du blive medicinfri så hurtigt, som muligt, hvis du ønsker det.


En depression kan synes at påvirke alle aspekter af tilværelsen og rejse en vældig afmagt - men fat mod, der en vej, også ud af en depression.


Det er vigtigt at være opmærksom på at skelne mellem r tristhed eller nedtrykthed og en depression, der i reglen opstår efter lang tids vedvarende pres eller i forlængelse af en stresstilstand. Man kan sige, at en depression i hovedreglen har et meget forudsigeligt og som regel længere forløb, hvor tristhed af forskellig art som regel er af kortere varighed, og væsentligt aftager umiddelbart, når blot følelsen af magtesløshed, tomhed eller kedsomhed under den aftager.


Du kan få det bedre, terapi er en mulighed.



Angst 


Det kan være, at du reagerer med angst på de vilkår eller omstændigheder, du lever med - eller har levet med tidligere i livet.


Det kan være panikanfald, der kan opstå uden varsel - hjertet slår hurtigt og uregelmæssigt, måske du mærker trykken for brystet, og det kan være svært at trække vejret og at tænke klart. Der kan opstå koldsved og en følelse af, at benene pludselig ikke kan bære. Nogle gange kan kroppen føles helt som lammet, så man knapt nok kan bevæge ud af stedet.


Eller det kan være en oplevelse af stærk og vedvarende indre uro og bekymring hver eneste dag, nærmest uden ophør.


Klaustrofobi - frygt for små rum, lukke døre, toge, flyskræk, elevatorer, højdeskræk - eller angst i en fobi overfor bakterier og sygdom. Måske som OCD, hvor du ikke kan holde dig tilbage fra at handle på det med tvangshandlinger af forskellig art, der beroliger for en stund.


Eksistentiel angst - en angst for at gå til, for at dø eller blive alvorligt syg, falde ud af eksistensen i fravær af et arbejde eller ved udsigten til fx skilsmisse.


Måske døjer du med social angst og bliver skidt tilpas, så snart du indleder kontakt med et andet menneske. Får koldsved, bliver tom inden i, mister mælet eller speedsnakker, uden at have hørt et ord af, hvad nogen har sagt, du forventes at svare på eller forholde dig til. Får tvivl om hvad der forventes af dig, og om hvordan du skal bære dig ad i samspillet med andre eller bestemte andre. Hvad andre tænker om dig, om du er god nok eller siger og gør det rigtige. Får gele i knæene og svært ved at trække vejret. Trang til bare at komme væk - flygte lige så stille uden at nogen opdager det.


Såkaldt Imposter syndrome - en snigende angst, der dukker op efter at have præsteret et eller andet - og du kommer til at tænke - selv om du godt ved, at du er super god til det, du har præsteret - men bliver overvældet af en frygt for, hvornår de, du har været sammen opdager, at du faktisk ikke kan noget som helst, men bare har faket og snydt - og det selv om, du er sådan en, der aldrig i livet snyder nogen som helst med noget som helst.


Der er altid en årsag til, at angst opstår. 


Og når det bliver tydeligt, hvad der ligger under den - gør den nødvendig så at sige - ophører angsten som regel, eller klinger væsentligt af i intensitet.


Det kan ikke ordnes på et øjeblik, men det kan lade sig gøre - du kan få det bedre.



Stress


Det kan være, at du døjer med stress.  


Oplever nervøsitet, udmattelse, vanskeligheder med at sove, uro, distraktion eller besvær med hukommelsen, ondt i kroppen eller et svigtende immunforsvar. Nul lyst til at gå ud ad døren om morgenen, eller ikke kan finde modet til det. Hjertet hamrer måske, og du sveder eller bliver sort i tanken på vej til arbejde, hvis det er arbejdet, du har fået stress af. Det kan være, at du mister overblikket hvert andet øjeblik og måske også dig selv i et omfang, så du føler dig helt automatisk, som en anden robot. Gråden står klar lige midt i halsen, og dagen forekommer at for lang og alt for trang.


Stress kan også vise sig i tiltagende irritation, vredesudbrud, vedvarende tristhed, eller en følelse af stærk uro, frygt eller magtesløshed. Hverdagen fremstår uoverkommelig med baggrund i længere perioder med omstændigheder i dit arbejde eller i dit personlige liv, der har forårsaget overbelastning. Måske du i givet fald har mistet din personlige grænse og har fået sagt ja til en masse, hvor du egenligt mente nej - eller slet ikke var interesseret i at tale mere om det. Det, som du så nu alligevel med stort ubehag må i gang med.


Stress mærkes ikke nødvendigvis umiddelbart i forlængelse af overbelastning, men kan dukke op i hverdagen selv længe efter, at man faktisk selv synes, at man sidst har følt sig presset - hvis man på ny udsættes for selv et mindre pres.


Man tilsidesætter måske sine symptomer på stress og tilskriver dem andre årsager, og kommer derfor for sent i gang med at få taget vare på sin stressrespons og sit ubehag. Det er ikke sikkert, at det er så nemt at indrømme overfor sig selv, at man faktisk ikke længere kan holde til mosten - hvor sur og giftig, den end måtte være.


Når arbejdsglæden, glæden ved det private liv eller trivslen i hverdagen begynder at aftage, og når ubehag og nervøsitet bliver vane i en hverdag med alt for meget at se til, så er der rette vækstvilkår for udvikling af stress.



Sorg og krise


Det kan være, at du har sorg.


Måske du har mistet et menneske, du har været tæt på, og har brug for at dele nogle af de tanker, der følger med en oplevelse af tab. Reagere, acceptere og finde perspektiv med det, der er sket. Det kan også være tab af et ægteskab, der udløser sorg. Eller af livskvalitet ved alvorligt sygdom. Måske tab af en hverdag, man har fundet sig godt til rette i, endog ved tab af tillid til nære relationer ved fx utroskab, eller andre opdagelser om en relation, man ikke havde forventet, og som væsentligt svækker tilliden, og dermed relationen.


Sorg tager som regel omfattende følelser med sig, og det kan være en tungsindig tid at erfare alene. Det er en mulighed at dele alt det, der følger med sorg efter tab med en terapeut, hvis man ikke har familie eller netværk, man har lyst til at betro sig til. Det er ikke sjældent, at der også med sorg følger mange eksistentielle tanker - om liv og død, om hvor man selv er nået til i livet, om man selv tager ordentligt vare på sit liv og sin trivsel, og om andre nære relationer også gør det.


Det kan også være, at du føler dig i krise - måske i optakt til en sorg, du ved, er på vej - eller måske der hvor livet har kastet dig ud overvældende omstændigheder - med en følelse af at være overvældet af tanker eller følelser, der ikke er til at finde rundt i eller få orden på. Måske efter en voldsom oplevelse, store forandringer - eller ved udsigt til væsentlige forandringer i din dagligdag eller af dit liv. Måske i et langvarigt pres i parforhold eller et ægteskab, der har set bedre dage.


Det kan være, at du føler, at underordnet hvilke af de redskaber, du ellers bruger for at finde ro, regulere og støtte dig selv, så virker de ikke en pind - føler dig desorienteret og ude af drift.


En krise klinger altid af efter et stykke tid - lige fra nogle uger til nogle måneder - men det kan være meget vanskeligt at komme samlet og styrket igennem en krise, hvis man føler sig alene med den. Terapi eller coaching er en mulighed for hjælp undervejs gennem en krise, indtil du igen kan genkende dig selv, som du plejer at være - og har genfundet dit gode humør og en ny vej i kurs på den anden side af krisen.


Terapi er en mulighed for hjælp, for ledsagelse eller for sparring undervejs.