Spiseforstyrrelser og afhængighed


Spiseforstyrrelser, afhængighed og forskellige misbrug.


Problemer med maden, de søde sager, om at overspise, sulte sig, overtræne - om spiseforstyrrelser, afhængighed og misbrug.


Det kan være, at du reagerer på dine vilkår, eller på din situation, med en særlig opmærksomhed på maden eller på de søde sager, på sundhed, kalorier, eller på vægten - og mister kontrollen med det, du spiser, eller det du tænker på - på de vilkår, du lever med - eller på genlyd af vilkår, du har levet med, tidligere i livet.


Det kan være, at du reagerer med en spiseforstyrrelse. Og det omfatter en vedvarende og daglig opmærksomhed på det at spise - med et dagligt selvtab, der tager til, som ugerne, månederne eller årene går.


Det kan være, at du har taget din spiseforstyrrelse til dig som en ven og bruger den som redskab til at finde ro, regulere eller støtte dig selv både indadtil og i forhold til dit samspil med andre, når du føler dig skidt tilpas eller presset efter selskab, eller undervejs i et eller andet ubehag med dig selv.


Måske at du bare sådan en lille smule eller i særlige sammenhænge mister dig til maden eller til sukker og knas - spiser for trøst, kedsomhed eller for at være god ved dig selv, hvis ingen andre er gode ved dig lige i disse dage.


Overspiser bare en gang imellem, eller sulter dig bare en gang imellem, kaster det op, du har spist, bare en sjælden gang imellem. Eller overtræner kun en sjælden gang imellem fra tid til anden.


I alle tilfælde gælder det, at den naturlige sult- og selvregulering, selvstøtte er kommet ud af kurs.


Og i alle tilfælde gælder det også, at det er blevet sådan, at det med at spise - eller undgå at spise - er blevet redskab til at skabe balance i det indre eller i det sociale liv, frem for blot at være næring og til at tage den værste sult, når den melder sig.


Skamfølelse følger måske også med, og med skammen følger usandfærdige historier og den deraf stadigt mere belastede selvtillid.


Det kan være, at du så følger op med streng kontrol med sundhedsregnskab, træningsregnskab eller regnskab med kalorierne og måltiderne i et forsøg på at skabe en oplevelse af selvkontrol, midlertidig ro inden i og få bugt med skammen.


I hvert fald lige indtil dagen efter.


Du er måske ikke helt tryg ved blot at være dig selv og lade andre vide, at du har problemer med maden og med dig selv, hvis du døjer med en spiseforstyrrelse.


Noge gange undgår du måske også, at andre kommer for tæt på dig - og opdager alle de tvivl og al den usikkerhed, du måske døjer med, socialt og med dig selv.


Du føler dig måske underligt forkert, måske underligt tom inden i, angst eller frygtsom kan det også være - og spiser eller sulter dig på det, hver gang den følelse dukker op. Eller kaster op på det, eller træner og overtræner på det.


Det kan føles, som om at man ikke har en fast struktur inden i, hvor man ved, hvad eller hvem man er, og hvor man vil hen, hvordan man skal bære sig ad her i livet for at finde ro, finde sig selv og finde lykken.


Så man forsøger i stedet for at være det eller blive det, man forestiller sig, at andre forventer af en, at man skal være for at falde i god jord - og man har usædvanlig meget opmærksomhed på, hvad andre synes eller siger om en.


Alt for sjældent gør man sig tanker om, hvad man måske selv kunne have brug for, ønsker sig eller har lyst til - sådan rigtig lyst til, udover mad, knas, sundhed eller kontrol.


Siger ja, hvor du mener nej, eller ind imellem også nej - hvor du egentlig gerne ville med, fordi du tænker, at det forventes at afslå, hvis man gerne vil tage sig ordentligt ud.


Det kan også være, at det er blevet en kedelig vane at kritisere dig selv for alt, hvad du om muligt kan komme i tanker om - og regulere dig i situationen med maden i overensstemmelse med det.


Spejlet, høj sensitivitet og hård selvkritik har erstattet den naturlige selvregulering, selvomsorg og følelsen af værd. Man er hård ved sig selv og taler ned til sig selv, der er ingen formildende omstændigheder indadtil.


Når vanskelighederne med maden har fat, er man i tankerne - i sin planlægning, eftertanke og bekymring, dag og nat. Med maden, sundheden og med alt muligt andet.


Det er min erfaring, at spiseforstyrrelser i højere grad har afsæt i følelser, grænser og andre behov, som det enkelte menneske har lært sig ikke at mærke og handle på - end i den søde tand, vane eller fobi overfor mad eller vægt.


Der er en årsag til, at en spiseforstyrrelse er blevet nødvendig, og nogle vilkår, der fastholder den aktiv. Når de vilkår kommer i forandring, er der god sandsynlighed for, at spiseforstyrrelsen ikke længere er nødvendig for at holde vilkårene i skak.


Det kan ikke ordnes på et øjeblik at få bugt med en spiseforstyrrelse eller problemer med at miste sig selv til de søde sager fra tid til anden - men det kan lade sig gøre, hvis man har modet til det og giver det den tid, det tager.


Måske at du har svært ved at forestille dig, at din situation kan forandre sig til det bedre - fat mod, det kan den, du kan få det bedre - terapi er en mulighed.



Misbrug og afhængighed


Det kan også være, at du døjer med afhængighed af alkohol eller af beroligende medicin, fest- og præstationsstoffer som kokain fx - som redskab til at finde selvtilliden frem, til at finde ro med dig selv, med kroppen, med dine følelser, tanker eller den sociale kompetence, at holde ud eller præstere i i arbejdslivet, nattelivet eller i familielivet, eller som hjælp til at flygte fra det - melde dig syg og berolige dig selv med det, du nu føler dig afhængig af.


Måske til at dæmpe angst eller overvældende følelser, der trænger sig på. Eller ubehaget ved kedsomhed i en tilværelse og en dagligdag, der langt fra har det indhold, der skal til, for at du kan mærke dig selv, føler dig tilfreds og har trivsel de fleste af dagene.


Henad vejen bliver det måske også til mere end det, når der måske kommer abstinenser til, der må holdes i kort snor. Eller skyld og skam - der kalder på hjælp fra den afhængighed, du har valgt som redskab til lidt ro, når det er nødvendigt.


Et misbrug kan også være et redskab til at holde vilkår ud, du lever med - eller en situation, du ikke overskud til at bringe dig ud af.


Først må der tages vare på det, der gør afhængigheden af dit misbrug nødvendig, hvad end det er - ellers holder afholdenheden ikke længe - derefter er der abstinenserne, der skal sørges for, og måske også det miljø, hvor det hele begyndte. Så skal der tænkes lidt på, hvordan livet nu vil forme sig, på den anden side af et misbrug.


Det kan være, at blot terapi kan være dig til hjælp, eller et samarbejde mellem din læge og din terapeut, måske en gruppe af mennesker, der samles ind imellem om at have det her til fælles - hvor man føler sig set og hørt, og udveksler erfaringer på forskelligt niveau på vejen ud af sit misbrug. Det afhænger helt af, hvor svært dit misbrug er, og hvor længe det har været dit redskab til regulering og balancering.


Det kan også være, at du er pårørende til et menneske, der døjer med afhængighed, og du er blevet afhængig af at forholde dig til det - eller bare har det svært med det.


Med konsekvenser for jeres forhold, for nærværet, måske for jeres familie. Med skuffelser, vrede, føle sig såret, ingenting forstå og mere til, der huppigt også følger med.


Voksende vrede som tiden går i vekselvirkning med magtesløshed, bekymring og opgivelse. Skam følger i reglen også med, hvor du måske bruger mange kræfter på at skjule det, der er, overfor andre.


En utrættelig kamp for at redde eller forandre det menneske, der er ramt at afhængighed med et misbrug, eller redde dig selv som del af forholdet mellem jer.


Afhængighed og misbrug har mange ansigter - det er som regel alkohol eller stoffer, man måske forbinder med misbrug.


Men der er også afhængighed af mad eller søde sager, afhængighed af at sulte sig eller kaste op, afhængighed af træning, afhængighed af sundhed - såkaldt ortoreksi. Afhængig af sex - eller afhængighed af kærlighed uden udfordringer - såkaldt symbiose. Afhængighed af adrenalin på den farefulde eller udfordrende færd af en eller anden slags - hver eneste dag, eller ved hver eneste mulighed, der byder sig til det.


Fat mod hvis du gerne vil ud af af din afhængighed eller af et misbrug - det kan ikke ordnes på en dag, men det kan i reglen lade sig gøre, omend det kræver en hel del tålmodighed.


Terapi er en mulighed.