Tristhed, angst og andre gode grunde til at søge terapi

Praksis for Psykoterapi v/ Susan Beck, Vesterbrogade 62a

1 sal, 1620 København V

 

22 81 14 25 / terapeutklinik@gmail.com

Tristhed, angst og andre gode grunde til at søge terapi

 

 

Tristhed og depression.

 

Det kan være, at du føler dig trist.

 

Trist på dit parfold, eller fraværet af et, på din arbejdssituation, på familielivet, på et tab, du har haft, eller på de vilkår, du har lige nu

 

Trist på at føle dig utilfreds måske, uden helt at vide, hvad der ville give dig mere glæde og mening i hverdagen.

 

Måske at du føler dig trist på ikke at finde mod til at tage ny retning og ændre på vilkår eller relationer, du er del af og ikke trives i.

 

Trist på en oplevelse af tomhed eller fravær af mening - indeni eller i tilværelsen i det hele taget, som den er lige nu.

 

Triste eller sure dage måske på fravær af noget - eller nogen, du har mistet, eller undervejs i forandringer, du ikke selv har bedt om.

 

Problemet er her ikke så meget, at der ikke er energi til noget, man mærker bare hverken lyst eller behov til at bruge den energi, der er - så energien kan hobe sig lidt ubrugt op i kroppen og blive til en følelse af rastløshed eller uro inden i.

 

Låst i gråt og gråt, en følelse af håbløshed, uden at kende nøglen til at låse op for sig selv igen.

 

Det kan også være, at du døjer med depression - som følge af stress eller i forlængelse af en krise - eller andre vanskelige vilkår, du har døjet med over en længere periode.

 

Måske at du oplever, at al energi til noget som helst er blevet væk. Lige fra morgenstunden.

 

Måske du har isoleret dig - ingen lyst til at være sammen med andre, bare trist og ked af det - hele tiden.

 

Overskuddet helt gået fløjten - blot at finde tid og mulighed til at gå ud at handle føles uoverkommeligt, og du går måske end ikke uden for en dør i flere dage ad gangen.

 

Al energi er væk, og i et sådan omfang at det synes umuligt at få ordnet dit hjem eller gå i køkkenet og lave mad.

 

Masser af selvbebrejdelser, en følelse af at være slukket for, tungsindig i humøret og bogstaveligt talt tung i kroppen med en følelse af modløshed på livet fremover.

 

Man kan sige, at en depression opstår, når væsentlige livsvilkår henstår uafklarede over længere tid, eller år, svære følelser tilbageholdes - i dit samspil med andre her og nu, eller som lag på lag af erfaring over tid.

 

Når det bliver klart, hvad der er under en depression - og tilbageholdte eller uafklarede følelser får udtryk under det terapeutiske arbejde, forsvinder depressionen i reglen lidt efter lidt helt af sig selv.

 

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at supplere med medicin fra din læge i en periode, hvis depressionen har været langvarig allerede, men hensigten er selvfølgelig, at du bliver medicinfri så hurtigt, som muligt, hvis du ønsker det.

 

En depression kan synes at påvirke alle aspekter af livet og rejse en vældig afmagt. Men fat mod, der er en vej - også ud af depression.

 

Det er vigtigt at være opmærksom på at skelne melem depression, der opstår efter lang tids vedvarende pres eller i forlængelse af en stresstilstand - og tristhed eller nedtrykthed.

 

Man kan sige, at depression i hovedreglen har et meget forudsigeligt og ret langvarigt forløb, i reglen medfører depression også langvarigt fravær fra evt. arbejde - hvor tristhed er af kortere varighed (selv om det forekommer hundrede år og mere til, at man har haft det sådan) og væsentligt aftager umiddelbart, når blot følelsen af magtesløshed eller tomhed under den, aftager.

 

Du kan få det bedre, terapi er en mulighed.

 

 

Angst

 

Det kan være, at du reagerer med angst på de vilkår eller omstændigheder, du lever med - eller har levet med tidligere i livet.

 

Det kan være panikanfald, der kan opstå uden varsel - hjertet slår hurtigt og uregelmæssigt, måske du mærker trykken for brystet, og det kan være svært at trække vejret og at tænke klart.

 

Der kan også opstå koldsved og en følelse af at benene pludselig ikke kan bære. Nogen gange kan kroppen føles helt lammet, så man knapt nok kan bevæge sig ud af stedet.

 

Eller det kan være en oplevelse af stærk og vedvarende indre uro og bekymring, hver eneste dag. Det man kalder for generaliseret angst.

 

Det kan være fobier - agorafobi, angst for store pladser, supermarkeder og stormagasiner, m.fl., nogen gange blot som en voldsom frygt for blot at færdes udenfor hjemmet.

 

Klaustrofobi - frygt for små rum, lukkede døre, toge, fly, biografer eller elevatorer, flyskræk, højdeskræk eller fobi overfor bakterier og sygdom.

 

Angst kan også opleves i tvangstanker med et katastrofepræget indhold, man bare ikke kan gør sig fri af, underordnet hvor meget man prøver at distrahere sig fra dem, tale med andre om dem eller rationalisere på dem på et fornuftsgrundlag.

 

Angst for at gå til, for at dø, der dukker op hvert andet øjeblik, og skubber alt andet, der ellers er i livet, i baggrunden.

 

Det kan være tvangshandlinger, man har det skidt med at være nødt til hele tiden at repetere, men alligevel ikke kan holde sig fra, hvis man skal holde angsten fra døren.

 

Måske døjer du med social angst og bliver skidt tilpas, så snart du indleder kontakt med et andet menneske. Får koldsved, bliver tom inden i, mister mælet og har ikke hørt et ord af, hvad nogen har sagt, du forventes at svare på eller forholde dig til.

 

Får tvivl om hvad der forventes af dig, og om hvordan du skal bære dig ad i samspillet med andre eller bestemte andre. Hvad andre tænker om dig, om du er god nok eller siger og gør det rigtige.

 

Får gele i knæene og svært ved at trække vejret. Har trang til bare at komme væk - flygte lige så stille, uden at nogen opdager det.

 

Social angst kan rejse sig i kontakten med ethvert menneske, måske endog med familien.

 

Men social angst kan også alene opstå i sammenhænge, hvor mange mennesker er samlet på en gang - fester og sammenkomster, firmamøder i grupper, ved uddannelses- eller kursusaktiviteter, stort sagt alle de steder, hvor man forventes at holde sig i overfladen og small-talke med et smil, kende særlige regler for opførsel og samtale etc.

 

Der er altid en årsag til, at angst opstår.

 

Og når det bliver klart, hvad der ligger under oplevelsen af angst - det der har gjort den nødvendig så at sige, ophører angsten som regel, eller klinger væsentligt af i intensitet.

 

Det kan ikke ordnes på et øjeblik, men det kan lade sig gøre - du kan få det bedre.

 

 

Stress

 

Det kan være, at du døjer med stress.

 

Oplever nervøsitet, træthed, søvnproblemer, distraktion eller besvær med hukommelsen, ondt i kroppen eller et svigtende immunforsvar.

 

Bare ikke lyst til at gå ud af døren om morgenen, eller ikke kan finde modet til det. Hjertet hamrer måske, og du sveder eller bliver helt sort i tanken på vej på arbejde.

 

Føler dig måske utilstrækkelig eller i tvivl, mistet overblikket og måske dig selv i et omfang, så du føler dig helt automatisk, som en anden computer. Gråden står klar lige midt i halsen, og dagen forekommer alt for lang og alt for trang.

 

Stress kan også vise sig i tiltagende irritation, vredesudbrud, vedvarende tristhed, eller en følelse af angst, frygt eller magtesløshed. Hverdagen fremstår uoverkommelig med baggrund i længere perioder med omstændigheder i dit arbejde eller personlige liv, der har forårsaget overbelastning.

 

Måske du har mistet din personlige grænse og fået sagt ja til en masse, hvor du egentlig mente nej, eller faktisk ikke havde flere kræfter eller tid til - det du så nu med stort ubehag alligevel må i gang med.

 

Stress mærkes ikke nødvendighvis ikke umiddelbart i forlængelse af overbelastning - men kan komme dukke op i hverdagen selv længe efter, at man selv synes, at man sidst har følt sig presset, hvis man på ny udsættes for selv et mindre ubehag.

 

Men det er klart, at stress også kan opstå midt i en meget presset periode fyldt at travlhed, eller hvad det kan være, der vedligeholder kroppens og psykens stressrespons.

 

Man tilsidesætter måske sit ubehag og de første symptomer, eller tilskriver dem andre årsager.

 

Det er ikke sikkert, at det er så nemt at opdage, at man ikke længere kan holde til mosten - hvor sur og giftig, den end måtte være.

 

Når arbejdsglæden, glæden ved det private liv eller trivslen i hverdagen, begynder at slå revner og bliver stadigt sværere at opretholde, og når nervøsitet og ubehag og en dårlig nattesøvn bliver vane i en hverdag med alt for meget at se til, så er der rette værkstvilkår for udvikling af stress.

 

 

Sorg og krise

 

Det kan være, at du har sorg.

 

Måske du har mistet et menneske, du har været tæt på, og har brug for at dele nogle af de tanker, der følger med et tab. Reagere, acceptere og finde perspektiv med det, der er sket.

 

Sorg tager som regel omfattende følelser og tanker med sig, og det kan være en tungsindig tid at erfare alene. Det er en mulighed at dele alt det, der følger med sorg med en terapeut, hvis man ikke har familie eller netværk at dele sorgen med, eller måske ikke vil ulejlige den familie, eller det netværk, man har, i det omfang man får brug for det.

 

Der følger også som regel svære eksistentielle tanker med sorg - om liv og død, om hvor man selv er nået til i livet, om man tager ordentligt vare på sit liv og sin trivsel, og om andre nære relationer også gør det.

 

Det kan være, at du føler dig i krise - måske i optakt til en sorg, du ved er på vej - eller måske der hvor livet har kastet dig ud i overvældende omstændigheder - med en følelse af at være oversvømmet af tanker eller følelser, der ikke er til at finde rundt i eller få orden på.

 

Måske efter en voldsom oplevelse, store forandringer - eller ved udsigt til væsentlige forandringer i din dagligdag eller af dit liv.

 

Måske ved tab af arbejde - eller ved et nyt, du slet ikke har trivsel med, ved langvarig sygdom, måske ved langvarigt pres i et parforhold, der har set bedre dage.

 

Det kan være, at du føler, at underordnet hvilke af de redskaber, du ellers bruger for at finde ro, regulere og støtte dig selv, så virker de ikke - føler dig desorienteret og ude af drift.

 

En krise klinger altid af efter et stykke tid, men det kan være meget vanskeligt at komme samlet og styrket igennem en krise, hvis man føler sig alene med den.

 

Terapi er en mulighed for hjælp undervejs gennem en krise, til du igen kan genkende dig selv, som du plejer at være, og har genfundet dit gode humør og en ny vej på den anden side af den.

 

 

Selvtillid og selvværd

 

Det kan være, at du føler, at din selvtillid ikke er helt på plads - føler dig usikker og tvivler på, om du kan have tillid til dig selv fra højt til lavt i livets mange udfordringer og muligheder.

 

Det kan være, at tilbageholdthed og opgivelse er blevet hverdag - og spontanitet og glæde mindre og mindre på kontoen for selvtillid.

 

Måske du helt er holdt op med at gå efter det, du gerne vil - eller lader dig nøje med alt for lidt.

 

Måske har du ikke tillid til, at du kan møde de udfordringer, der følger med forandringer eller nye vilkår, og holder dig tilbage fra at ændre på omstændigheder, der er for sure eller for belastende til at skabe grundlag for et liv, hvordu har trivsel og føler dig tilfreds.

 

Måske holder dig dig i mange sammehænge for dig selv og siger nej tak, fordi din selvtillid står i vejen for, at du føler dig tilpas i selskab med nye mennesker, hvor du giver dig selv det røde kort på blot et øjeblik.

 

Holder dig tilbage fra at indlede forhold eller bekendtskaber - eller holder dig tilbage fra at ophøre med et, som i lang tid har været langt fra godt.

 

Måske får du ikke sagt, hvad du har på hjerte, men siger noget helt andet, der falder i god jord hos den, du taler med - i frygt for sanktioner eller for at blive kasseret eller nedværdiget, hvis du er oprigtig.

 

Det findes der råd for, der er altid en grund til, at selvtilliden er blevet væk, og et sted at finde den igen - terapi er en mulighed.

 

Det kan også være, at du døjer med et nødlidende selvværd i fx mindreværdsfølelse eller jalousi, hvor du forestiller dig, at enhver anden end dig selv har det værd, din kæreste, din ven eller din arbejdsgiver har brug for, at du ikke er tilstrækkelig eller nok i en given sammehæng eller i livet i det hele taget, hvor du så gang på gang får sat dig på bageste række.

 

Eller - buser frem uden helt at få taget temperaturen på omgivelserne, for måske at give indtryk af at dit selvværd bare er helt på plads, måske uendelige konfrontationer, provokationer, fortællinger om hvor meget og hvor omfattende du har eller er, bedre eller heldigere i livet end andre.

 

Det kan man selvfølgelig også gøre af andre årsager og med andre afsæt, men dig, der kommer til det fra et nødlidende selvværd kan måske genkende den måde at være i det sociale liv på.

 

Har svært ved at stå ved dig selv og føler det nødvendigt at fremstille dig anderledes overfor andre, end du er.

 

Siger ja, hvor du mener nej - noget, du overhovedet ikke har lyst til, eller tid til for den sags skyld.

 

Får måske lidt for tit sagt nej til noget, du faktisk gerne vil eller har lyst til, fordi du frygter for, om du er velkommen eller vil lykkes med det.

 

Føler dig utilstrækkelig og nødsaget til at spille alle mulige spil med andre, for at de ikke skal opdage, hvordan du har et indeni med dig selv.

 

Sådan behøver det ikke at være, du kan få det bedre.

 

Terapi er en mulighed.