Spiseforstyrrelser, afhængighed og misbrug

Praksis for Psykoterapi v/ Susan Beck, Vesterbrogade 62a

1 sal, 1620 København V

 

22 81 14 25 / terapeutklinik@gmail.com

 

Problemer med maden, de søde sager - om spiseforstyrrelser, afhængighed og misbrug

 

 

Det kan være, at du reagerer med en særlig opmærksomhed på maden eller på de søde sager, og mister kontrollen med det, du spiser - på de vilkår, du lever med - eller på genlyd af vilkår, du har levet med tidligere i livet.

 

Eller kontrollerer alt, hvad du kan med maden og vægten - med regnskab over sundhed eller over kalorier, med overtræning måske.

 

Det kan også være, at du reagerer med en spiseforstyrrelse. En spiseforstyrrelse vil sige en vedvarende og daglig opmærksomhed på maden eller de søde sager, og et dagligt selvtab, der tager til, som ugerne - eller månederne går.

 

Det kan være, at du har taget den til dig og bruger den som redskab til at finde ro, regulere eller støtte dig selv både indadtil og i forhold til dit samspil med andre, når du føler dig skidt tilpas eller presset.

 

Måske at du bare sådan en lille smule eller i særlige sammenhænge mister dig til maden eller til sukker og knas - spiser til trøst, for være god ved dig selv, hvis ingen andre er god ved dig lige i disse dage, når du er presset, eller keder dig i hverdagen.

 

Overspiser bare en gang i mellem, eller sulter dig bare en gang imellem, kaster det op, du har spist, bare en sjælden gang ind imellem.

 

I alle tilfælde gælder det, at den naturlige sult- og selvregulering er kommet ud af kurs.

 

Og i alle tilfælde gælder det også, at det er blevet sådan, at det med at spise - eller undgå at spise - er blevet redskab til at skabe balance i det indre liv eller i det sociale liv, frem for blot at være næring og til at tage den værste sult, når den melder sig.

 

Skamfølelse følger måske også med, og med skammen følger usandfærdige historier og den deraf stadig mere belastede selvtillid.

 

Det kan være, at du så følger op med et vedvarende forsøg på at holde kontrol med kroppen og vægten med sundhedsregnskab, faste, træning - der alt sammen skaber en oplevelse af selvkontrol, midlertidig ro og balance inden i.

 

I hvert fald lige indtil dagen efter.

 

Du er måske ikke helt godt tilpas ved blot at være dig selv og lade andre vide, at du har problemer med maden og med dig selv, hvis du døjer med en spiseforstyrrelse.

 

Har svært ved at være umiddelbar, naturlig og bare dig selv, og holder dig tilbage med alt muligt, ud over lige det med maden.

 

Nogle gange undgår du måske også helst at andre kommer for tæt på dig - og opdager alle de tvivl og al den usikkerhed, du måske døjer med, socialt og med dig selv.

 

Du føler dig måske underligt forkert, måske underligt tom indeni, angst eller frygtsom kan det også være - og spiser på det, hver gang det dukker op. Eller sulter dig på det. Eller kaster op på det. Eller træner og overtræner på det.

 

Det kan føles som om, at man ikke har en fast struktur inden i, hvor man ved, hvad eller hvem man er, og hvor man vil hen, hvordan man skal bære sig ad her i livet for at finde ro, finde sig selv eller finde lykken.

 

Så man forsøger i stedet for at være det eller blive det, man forestiller sig, at andre forventer af en, at man skal være, for at falde i god jord - og man har usædvanlig opmærksomhed på, hvad andre synes om en.

 

Alt for sjældent gør man sig tanker om, hvad man selv måske kunne have brug for, ønsker sig eller har lyst til - sådan rigtig lyst til, udover mad, knas eller sundhed.

 

Siger ja, hvor man mener nej, og ind imellem også nej, hvor man egentlig gerne ville sige ja, fordi man tænker, at det forventes at afslå, hvis man skal tage sig ordentligt ud.

 

Det kan også være, at det er blevet en kedelig vane at kritisere sig selv for alt, hvad man om muligt kan komme i tanker om - og regulere sig i spisesituationen i overensstemmelse med det.

 

Spejlet, høj sensitivitet og hård selvkritik har erstattet den naturlige selvregulering, selvomsorg og følelsen af værd. Man er hård ved sig selv og taler ned til sig selv, der er ingen formildende omstændigheder indadtil.

 

Når problemerne med maden har fat, er man i tankerne - i sin planlægning, eftertanke og bekymring hele tiden, dag og nat. Med maden og med alt muligt andet.

 

Det er min erfaring at spiseforstyrrelser i højere grad har afsæt i følelser, grænser og behov, som det enkelte menneske har lært sig ikke at mærke og handle på - end i spisning eller fobi overfor mad eller vægt.

 

Der er en årsag til, at en spiseforstyrrelse er blevet nødvendig, og nogle vilkår, der fastholder den aktiv.

 

Det kan ikke ordnes på et øjeblik at få bugt med en spiseforstyrrelse eller problemer med at miste kontrollen med de søde sager ind imellem - men det kan lade sig gøre - ved at skabe forandring i de omstændigheder, der gør problemerne med maden nødvendige til selvregulering og selvstøtte, der altid er ved hånden - sådan kan man også sige det.

 

Måske du har svært ved at forestille dig, at din sitution kan forandre sig til det bedre.

 

Fat mod - den kan den, du kan få det bedre.

 

 

Misbrug og afhængighed

 

Det kan være, at du døjer med afhængighed af alkohol eller af beroligende medicin, fest- og præstationsstoffer som kokain fx, af mad eller af søde sager i alt for stort omfang - som redskab til at finde ro med dig selv, med kroppen, med dine følelser, tanker eller den sociale kompetence, at holde ud eller præstere i familielivet, eller flygte følelsesmæssigt fra det, og uendeligt mange andre sammenhænge.

 

Måske til at dæmpe angst eller vanskelige følelser, der trænger sig på,

 

Til at dæmpe ubehaget ved kedsomhed, alt for megen rutine og gentagelse, i en tilværelse eller en dagligdag, der langt fra har det indhold, der skal til, for at du kan mærke dig selv og have trivsel.

 

Måske til at få bugt med en følelse af mindreværd eller utilstrækkelighed - i forhold til andre, du omgås eller lever sammen med.

 

Og hen ad vejen bliver det måske også til mere end det, når der måske kommer abstinenser til, der må holdes i kort snor - eller dårlig samvittighed, skyld eller skam, der kalder på hjælp fra den afhængighed, man nu i øvrigt bruger til at regulere sin trivsel med.

 

Hjælp til at holde vilkår ud, du lever med - eller en situation, du ikke har overskud til at bringe dig ud af.

 

Det kan også være, at du er pårørende til et menneske, der døjer med afhængighed - og har det svært med det.

 

Med konsekvenserne for jeres forhold og samspil, og måske jeres familie. Med aftaler eller løfter, der ikke bliver til noget og med skuffelsen over det stadig hyppigere manglende nærvær, når endelig I har en dag eller en aften sammen.

 

Voksende vrede i vekselvirkning med magtesløshed, bekymring og opgivelse. Skam følger i reglen også med, hvor du måske bruger mange kræfter på at skjule det, der er, overfor andre.

 

En utrættelig kamp for at redde eller forandre et menneske, der er ramt af afhængighed af et eller andet, eller redde dig selv som del af det, forholdet mellem jer måske.

 

Afhængighed har mange ansigter - det er som regel alkohol og smertestillende eller beroligende medicin eller andre stoffer, man traditionelt forbinder med fx misbrug.

 

Afhængighed af mad eller søde sager, kaste op eller faste, nægte sig selv mad og næring - det kan du læse om på en de øvrige sider her på sitet om 'problemer med maden'.

 

Det kan være afhængighed af sundhed - såkaldt ortoreksi, hvor al opmærksomheden dag og nat opholder sig i planlægning og kontrol med kosten og med kroppen, som når det tager til hen ad vejen også forhindrer almindelig deltagelse i det sociale liv, hvor sundhed ikke er det fokus, man mødes om.

 

Stærke følelser af utilstrækkelighed, skam og ærgelse, hvis man et øjeblik holder fri fra træningen eller den diæt, man nu måtte følge i sin afhængighed af kontrol med kroppen.

 

Afhængighed af sex - som regulering i forhold til velvære, selvværd, selvtillid, rush, mærke kroppen eller noget som helst i det hele taget.

 

Eller måske som afhængighed af selvskade, fx i cutting.